Massage og bløddelsbehandling udført af en fysioterapeut
– Så bliver det ikke meget bedre!
Hvad er fys-massage?
Har du overbelastede muskler og led? Siddet forkert eller lidt for længe foran computeren eller i bilen? En fys-massage løsner spændt og stram muskulatur, du får arbejdet de ømme steder igennem manuelt og du får råd og vejledning i forhold til din holdning og gang, dine siddestillinger og vaner.
fys-massage kan også være en ideel behandling, hvis du har behov for generel afspænding og afslapning i kroppen. På briksen får du mulighed for at slappe af, nyde en beroligende berøring og mærke din krop.
fys-massage er til alle aldre og er en tryg og sikker behandling med fokus på dig.
Du kan læse mere om mine priser ved at klikke her
Briksen og det herlige klinikrum i Ry hos Punktzonen
Briksen og det herlige rum i Silkeborg hos Krop og Underliv
Udtalelser
Jeg får løbende behandlinger hos Bodil og ser det som en del af mit generelle fysiske velvære. Bodil kommer godt i dybden med sin fysiurgiske massage og er altid hurtig til at finde ind til mine “ømme punkter”. Hun er eminent til at få løsnet infiltrationer op i kroppen, og jeg går altid lettere derfra. Letheden i hendes behandling følger mig de efterfølgende dage. Udover at Bodil er særdeles faglig kompetent, er hun som menneske super behagelig og tryg at være i selskab med. Mine varmeste anbefalinger til Bodil
Som følge af blodprop i hjernen, fik jeg susen og periodisk tinnitus lignende problemer. Desuden døjede jeg med meget hyppige hovedpiner. Jeg søgte hjælp mange steder, uden held og var til sidst meget modløs. Så blev jeg henvist til Bodil, hvilket jeg er dybt taknemmelig for i dag. Bodil har med sin meget faglige og empatiske tilgang til det hele menneske hjulpet mig. Jeg går derfra med en klar oplevelse af at Bodil har haft “fat” det helt rigtige sted, med virkning både øjeblikkeligt og vedvarende, så jeg i dag sjældent har hovedpine og min tinnitus er væk. Jeg vil klart anbefale Bodil. Intet er for stort og intet er for småt. Hun ser dig, og tager dig alvorligt.