Børnefysioterapi hos Krop og Underliv i Silkeborg

Har du spørgsmål? Er du i tvivl? Jeg giver dig sparring og  vejledning omkring dit barns motoriske og sansemotoriske udvikling!

Du kan læse mere om mine priser ved at klikke her

Rulle, krybe, kravle, sidde, stå og gå….. – og løbe, hoppe, hinke, slå kolbøtter, binde sløjfer, klippe, sjippe, spille bold, skrive og tegne … og meget meget mere…..

Hold øje med dit barn, hvordan det bevæger sig og udvikler sig. Er der kranieskævheder eller asymmetri?  Kan det ligge på maven, rulle rundt, være på knæ? Gå, klatre, gynge og balancere? Klarer dit barn legen inde og ude med god balance og udholdenhed? 

Udfordringerne i dit barns motoriske og sansemotoriske udvikling, kan være mange. Nogle er små og læres ved at du laver lette ændringer i din tilgang til dit barn. Andre kræver ekstra træning, indsats og opmærksomhed. At rette på kraniefacon, ændre vaner og gennemføre alternative måder at stimulere din babys eller dit barns bevægelse og motoriske formåen på, kan være udfordrende. Hold øje med  bevægeglæde, trivsel, og kropslig selvtillid.

Jo mere opmærksom du er på motorikken og sanserne, jo bedre kan du stimulere til god kropsbevidsthed og balance hos dit barn.

En god motorik, har betydning i forhold til indlæring, koncentration, sprog, selvværd, livsglæde og evnen til at favne nye udfordringer.

Det er aldrig for sent at træne og stimulere krop, motorik og sanser.

Dine vaner påvirker dit barn meget – små ændringer kan gøre store forskelle.

Mulighed for Baby-leg og Baby-tjek hos Krop og Underliv

Baby-leg

Kom og vær med til Baby-leg onsdag formiddag i træningssalen hos Krop og Underliv. På små hyggelige hold, cirka 7 forældre med baby, skal vi rulle, krybe, kravle, ligge på maven, lege på små og store bolde, øve os i at komme op at stå, synge sange og meget andet. Vi skal lave baby-massage, høre om den motoriske og sansemotoriske udvikling, og I får ideer til hvordan I hjemme kan stimulere og hjælpe jeres baby godt på vej i den store udvikling. I forløbet over de 6 onsdage kommer vi bl.a. til at snakke om forskellige emner indenfor motorik, sanser, udvikling og bevægelse. Det kunne være; aktuel motorik, inspiration til motoriske udfordringer, legeaktiviteter, lejring, skæve kranier, det første fodtøj, babymassage, udstyr; underlag, gynger, stole, skråstole mm. eller emner omkring vaner og løfte- bære-teknik. I får mulighed for, i hyggelige omgivelser, at mødes med andre forældre, udveksle erfaringer og lære mere. Der vil altid være plads til individuelle spørgsmål, og har du lidt mere på hjerte, kan du købe et Baby-tjek oveni til fordelagtig pris.

Bliv klogere på din baby – meld dig til Baby-leg! Altid tilrettelagt efter babyernes alder, humør og energi. Det gør ingenting, hvis din baby har brug for en lur undervejs!

Baby-leg 1 (cirka 1 – 5 mdr) onsdage kl. 9.30 – 10.20

Baby-leg 2 (cirka 6 – 12 mdr) onsdage kl. 10.45 – 11.35

Moduler af 6 gange á 50 minutter.

Kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere eller er i tvivl om holdene. Jeg vil også gerne kontaktes, hvis I er en gruppe, der gerne vil gå på samme hold. 

Baby-tjek

Læg dit barn i professionelle hænder og lad os sammen gennemgå din babys vaner, muskulatur, bevægelser og udvikling. Vi er sammen om at vurdere om din baby har favoritsider, “skæve vaner”, muskulære spændinger, motoriske udfordringer, luft i maven eller noget helt andet. I dette lille trygge forum, kan vi have fokus på præcis dig og din baby. Hvad fylder? Er der bekymringer eller udfordringer du trænger til at dele og få gennemgået. At følge med i babys udvikling og give den optimale, aktuelle stimulering og støtte er stort og svært – og det er ok at tænke det! Det kan også være du bare gerne vil vide lidt mere, eller trænger til et lille tjek på om alt er ok. Baby-tjek foregår i rolige omgivelser enten oppe på klinikken i behandlerrummet eller i træningssalen i gården. Vi har god tid – 70 minutter – jeg har måtter og legetøj, du behøver ikke medbringe noget udover baby! Du får råd, vejledning og ro i maven. Oveni får du fif til leg og bevægelse og gode motorik-øvelser med hjem. Det er en god ide at komme i løbet af babys første 3 levemåneder, men kom gerne i løbet af din babys første leveår. 

Bodil er fantastisk til de små størrelser. Hun kender til mange gode øvelser man kan lave med de små for at træne både motorik og balance. Baby-leg 1 og 2 er hyggelige timer og nærvær med sin baby. Jeg har kendt Bodil i snart 6 år, og hun har altid været fantastisk, hun har løsnet spændinger både på mig og mine børn, og givet os øvelser. Jeg kan varmt anbefale Bodil til både børn og voksne – og jeg er slet ikke færdig med at bruge Bodil.

Hilsen mor til 2, og med ryg og nakkesmerter som Bodil fikser indenfor et par dage. 

Bodil formår at skabe et trygt og lærende rum, hvor børn og deres forældre kan udfolde og øve sig motorisk. Hun tilpasser øvelserne til den enkeltes behov og altid med udgangspunkt i barnet. Med hendes legende og nænsomme tilgang flyver tiden afsted – og man føler sig inspireret til at fortsætte legen og øvelserne derhjemme.

Kh. Maiken – mor til 2 

Børnefysioterapeutiske konsultationer hos Krop og Underliv

Hvem ser Børnefysioterapeuten? 

Babyer der kan have:

-præmature udfordringer – kranieskævheder, muskulære stramninger – motoriske udfordringer – svært ved at ligge på maven, rulle, krybe, kravle, stå/gå – lidt langsomme i udvikling – besværligheder med motorikken – slap muskulatur og måske det stille barn – stram anspændt muskulatur og måske det urolige barn – udfordringer med mave/tarm/fordøjelse – brug for ekstra indsats omkring sansemotorik og baby-massage

Børn med udfordringer som:

nedsat koordination, balance, usikker motorik – svært ved at tilegne sig færdigheder – finmotoriske vanskeligheder – har det svært i sociale fællesskaber, sport, leg og samvær – rygproblemer, anspændt muskulatur i ryg/skuldre/nakke – smerteproblematikker, hovedpine – hypermobilitet – tågænger eller på anden måde nedsat gangfunktion – nedsat kropslig selvtillid – angst – usikkerhed

Børn med diagnoser:

hjerneskade – CP – muskelsvind – gigt – autismespektrumforstyrrelser – ADHD og andre psykiatriske udviklingsforstyrrelser – Downs Syndrom – bevægehandicap/bevæge-udfordringer – andre handicap; fysiske, kognitive, psykiske eller sensoriske

Børnefysioterapeutens konsultationer 

Første konsultation består ofte af undersøgelse og gennemgang af barnet. Hvor og hvordan udfordres det, og hvad skal den kommende indsats være? Vi snakker om barnets trivsel og udfordringer, jeg giver råd og vejledning og viser hvordan vi kan støtte og stimulere den videre udvikling. Jeg indretter konsultationen efter barnets alder og energi så der kan leges og hygges undervejs.

Nogle gange kan én konsultation give fuld afklaring på de spørgsmål I sidder med. Andre gange kan det være en god ide at vælge en eller flere efterfølgende konsultation, for at se om de ideer og aktiviteter der skal arbejdes med, også har en effekt. Der er også mulighed for individuelle motoriske træningsforløb.

Når I er i et forløb hos mig kan jeg altid kontaktes undervejs for eventuelle tvivlsspørgsmål eller afklaringer.

 

Hyppige udfordringer

Jeg møder ofte forældre – også flergangsforældre – der stiller spørgsmål som:

hvordan undgår jeg skævt kranie?

er autostolen farlig for ryggen?

hvordan får jeg mit barn til at ligge på maven?

overbelaster jeg knæene, når de gerne vil stå?

kan mit barn holde til at hænge med hovedet nedad?

hvornår kan de klare at slå kolbøtter?

keder mit barn sig, når det ligger for sig selv?

Det er altid brugbart at blive husket på, eller få genopfrisket, hvordan vi kan støtte og stimulere motorikken, kroppen og sanserne. Det er vigtigt at fremme bevægeglæden og være opmærksomme på barnets udvikling.

This message is only visible to admins.
Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error
Error: Error validating access token: The session has been invalidated because the user changed their password or Facebook has changed the session for security reasons. Type: OAuthException

Kontakt Fysleg